Jystrup Sundhedsklinik
Fysiurgisk Massage
Fysiurgisk massage og Body Self Development System behandling
Dybdegående teknikker, hvor kroppen behandles som en samlet helhed. Systemet bygger på, at
der er sammenhæng mellem de enkelte muskler, organer, nervesystemt og energibaner i kroppen.
Samt ikke mindst den betydning vores følelser og det daglige arbejde har for vores fysiske helbred.
Massagen er særlig velegnet for skulder-, nakke- og rygproblemerer, lænde- og iskiassmerter,
piskesmæld, svimmelhed, spændingshovedpine, migræne, idrætsskader m.m.
Massagen giver liv, energi og fri bevægelighed i kroppen.
Perspektivet med kroppen som en samlet helhed, er meget effektivt, og giver flere forskellige muligheder
for at løse et fysisk problem.
Konkret i body-sds behandlingen, vil vi sætte gang i kroppens energisystem, så kroppen bliver mere rummelig.
Så vil vi løsne muskler og stimulere de organer, hvor klienten har ubalancer, som fører til smerter og
ømheder i kroppen. Og så følger vi op med massage og stræk af det konkrete område - og al ømhed og
smerte vil normalt være forløst.
Træning af dybe åndedrag er også en del af selve behandlingen, og i virkeligheden også vigtigt i vores
dagligdag - ligesom det også er vigtigt at drikke rigeligt med vand hver dag.
Et andet perspektiv er sammenhængen mellem krop og psyke. Normalt er vores arbejde på klinikken en
almindelig fysisk behandling. Men det er også vores erfaring, at opløsning af et gammelt traume, kan være
en god hjælper til at fjerne et kronisk fysisk problem.
Det fysiske problem kunne fx. være spændingshovedpine, migræne, allergi, ryg- nakke- skuldersmerter,
eller et tilbagevendende lænde-iskias problem.